Sikkerhed, Tilladelser og Forsikring

 

SIKKERHEDEN ER VIGTIG

 

Sikkerhed

Hos Festbiler.dk prioriterer vi sikkerheden over alt andet!

Det betyder at vores vogne løbende bliver gennemgået og vedligeholdt af mekanikere og folk der står for opbygning af lad.

Inden sæsonstart bliver alle vogne kørt til syn, hvor de gennemgår to slags lovpligtige syn – et almindelig syn der godkender at selve køretøjet er forsvarligt at køre med i trafikken, og et studentersyn der godkender, at selve opbygningen af ladet er i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

 

Forudsætningen, for at I bagefter kan huske tilbage på jeres studenterkørsel som en god fest, er at sikkerheden er i top. Vi skal sikre, at I føler jer sikre.

Nogle vigtige dele af dette er:

Dygtige chauffører med situationsfornemmelse og lang erfaring. Alle vores chauffører har et opdateret førstehjælpsbevis, og nogle af dem er uddannet indenfor brand og redningfaget, så de er klar, hvis uheldet er ude.

Vores chauffører er instruerede i ikke at køre mere end 30 km/t under selve studenterkørslen. Vi holder farten på maksimalt 30 km/t, fordi jeres sikkerhed har første prioritet. I øvrigt har vores erfaring vist, at studenterhuen ikke blæser af, hvis vi holder hastigheden i det niveau.

Alle vores lastbiler er udstyret med brandslukker og førstehjælpskasse.

En af det farligste situationer som kan ske ved studenterkørsel er at man falder af. Derfor er alle vores lastbiler udstyrede med sikkerhedskamera så chaufføren kan se hvis der er en farlig situation.

At give den fuld gas en hel dag! At råbe, synge, danse og spilde øl på ladet. Høj musik og vind i håret. Lufte studenterhuen. At være glad og stolt og vild. Fyre den af med vennerne fra klassen. Besøge din egen familie, og dine venners familier. Det er studenterkørsel. Det er en fest du aldrig glemmer!

Alle vores lastbiler er udstyret med en solid presenning. Og vores lastbiler er synede og godkendte af biltilsynet.

Der er tegnet alle relevante forsikringer.

 

Tilladelser

 

Efter de nye regler så skal vi ikke længere søge om tilladelse til eksamnenskørsel, vi skal blot overholde betingelserne i den nye bekendtgørelse, så må vi køre.

På synepapirerne står der hvor mange passagerer vi må køre med i vognene, og bekendgørelen skriver også

“Hastighed De til enhver tid gældende hastighedsbegrænsninger skal følges. Hastigheden må ikke overstige 40 km/t i tættere bebygget område og 60 km/t uden for tættere bebygget område. Eksamenskørsel må ikke finde sted på motorvej eller motortrafikvej.”

 

Alle punkter i bekendgørelsen vil selvfølgelig blive overholdt til punkt og prikke da det er vigtigt for jeres dag at der ikke er noget til hinder for en super fed dag.

Vi kører selvfølgelig med takograf (kontrolapparat) som lovgivningen forskriver og chaufførerne har alle det lovpligtige eu-bevis.

informations side om de nye regler kan findes her.

og den fulde lovtekst/bekendtgørelse er her.

 

Forsikring

 

Foruden kørselstilladelserne, sørger vi også for at alle vogne er dækket af den lovpligtige motoransvarsforsikring på alle køretøjer.